Solceller fra tvangsarbejde?

Foto: Pixabay/andreas160578

Debatindlæg af Ulrik Jano, Vamdrup

2 lodsejere har sammen med European Energy startet udarbejdelse og snarlig ansøgning til Kolding kommune af plan, vedrørende 150 hektar solceller samt 4 kæmpe vindmøller beliggende ved Ødis Bramdrup / Farris.

European Energy er for nyligt i TV2 dokumentar programmet “Operation X – Solcellernes skyggeside” blevet afsløret i, velvidende at indkøbe solceller fra Trina Solar, som køber materialer til solcelleproduktionen fra virksomheder i den kinesiske Xinjiang provins – virksomheder, der benytter sig af tvangsarbejde fra det muslimske mindretal i provinsen, uighurerne.

European Energy har efterfølgende ingen planer om at stoppe indkøbet af solcellekomponenter i Kina og derved anerkende deres ansvar i undertrykkelsen af et folkefærd.

I 2018 afsluttede Kolding kommune en ide herude vedrørende dengang 6-7 vindmøller, men lagde den i graven, da man fra byrådets side mente, at minimumsafstanden til nærmeste beboelse skulle være 1500 meter.

Dengang var afstanden til nærmeste beboelse 650 meter.

Med European Energys nye oplæg vil minimum afstanden være 720 meter, meget mindre en byrådets dengang udmeldte afstandsgrænse.

Man har efterfølgende i byrådet lavet nogle principper for fremtidige vedvarende energianlæg i kommunen, principper som gerne vil inddrage borgerne i de berørte områder.

Kære byrådsmedlemmer i Kolding.

Med jeres nye princip som inddrager lokale borgere, skal herfra lyde en klokkeklar opfordring.

Som i selv hørte på det første opstartsmøde i Stepping hallen ønsker vi ikke solcelle og vindmøller herude.

Slet ikke fra en udbyder som velvidende indkøber komponenter produceret af tvangsarbejdere fra et undertrykt folkefærd.

Både i nærområdet, men også i Kina!

Kommentarer