Sidste chance for at brevstemme i dag fredag
Hvis du ikke kan stemme til kommunal- og regionalvalget på selve valgdagen på tirsdag den 18. november, kan du i stedet brevstemme forinden. Den sidste dag, du kan brevstemme, er i dag, fredag den 14. november 2025.
På denne dag er der åbent for brevstemmeafgivning over alt i Danmark i tidsrummet kl. 9.00-16.00.
Sådan brevstemmer du
- Du kan brevstemme i en hvilken som helst kommune og ikke kun i den kommune, hvor du bor.
- Du kan eksempelvis møde op på et borgerservicecenter og brevstemme. Nogle kommuner giver også mulighed for at brevstemme på biblioteker eller andre steder. Gå ind på kommunens hjemmeside for at se, hvor du kan brevstemme, og hvad åbningstiderne er.
- Du skal huske at medbringe gyldig legitimation som kørekort, pas eller sundhedskort, når du møder op for at brevstemme.
- Hvis du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Men du kan godt brevstemme igen inden for fristen. Så vil det være den nyeste stemme, der tæller.





Kommentarer