Jan Køpke Christensen: Klar til rigsretssag!
Af Jan Køpke Christensen, NyeBorgerlige
Byrådsmedlem, Aarbenraa Kommune
Som Nye Borgerliges folketingskandidat i hele det Syd- og Sønderjyske er det naturligvis mig magtpåliggende, at ordentlighed er i højsædet.
Det gælder også i sagen om den uhyrlige og urimelige nedslagtning af vores minkerhverv.
Der er nu lavet en uvildig juridisk advokatundersøgelse fra advokathuset Lund Elmer Sandager. Den konkluderer, hvorvidt der kan og bør rejses en rigsretssag mod en eller flere ministre som følge af minkskandalen. Og der ér grundplan for en rigsretssag.
Det vi ser i den uvildige juridiske vurdering er, at statsminister Mette Frederiksen har handlet groft uagtsomt og kan dømmes efter ministeransvarsloven.
Nye Borgerliges klare mening er, at hvis der kan rejses en rigsretssag mod Mette Frederiksen, ja så skal der rejses en sag.
Vi har nu juristernes ord for, at der kan og bør rejses denne rigsretssag. Så er det op til Folketingets medlemmer at afgøre dette og pt. er der ikke et flertal der ønsker en rigsretssag.
Når borgerne mener der skal rejses en rigsretssag, må man støtte et parti, der er parat til at stille Mette Frederiksen til ansvar. Vi i Nye Borgerlige kæmper videre.
Som vi siger: Vi kan, hvis vi vil – sammen!
Kommentarer