Artiklen er sponsoreret.

I de senere år er køn og kønsidentitet i stigende grad blevet fremstillet som et spektrum, hvori der efterhånden er listet op mod 100 forskellige køn. At være mand og kvinde er ifølge teorien ikke biologisk funderet, men har med kultur, normer og sociale strukturer at gøre.

En kønsbinær forståelse af verden, med mand og kvinde som to adskilte kategorier, anses som gammeldags og bagudskuende, mens den non-binære teori fremstilles som en helt essentiel fornyelse, der skal støtte minoriteter i samfundet.

Den biologiske videnskab holder dog stadig fast i, at der er to køn med variationer indenfor maskulinitet og femininitet samt temperament, og en række andre parametre – læs hvorfor. 

Hvad er køn?

Biologisk køn refererer til de anatomiske, fysiologiske og genetiske egenskaber, der definerer mænd og kvinder. Mand refererer til mennesker med et Y-kromosom, og kvinder refererer til mennesker med toX-kromosomer. Livmoderen er det organ, hvor en baby vokser før fødslen, og bryster indeholder de mælkekirtler, der giver mælk til babyer.

Kønshormoner er kemiske budbringere, der styrer den seksuelle udvikling hos mennesker. Testiklerne er eksempelvis del af det mandlige reproduktive organ, hvor sædceller dannes. Her dannes også testosteron, som er det ansvarlige hormon til maskulinisering af begge køn.

Alle disse biologiske faktorer og forskelle mellem mænd og kvinder har selvfølgelig indflydelse på den oplevede kønsidentitet. Nylig forskning blandt mennesker og dyr har vist, at legetøjspræferencer kan spores til grundlæggende neurobiologiske forskelle blandt drenge og piger, der løber forud for sociale og kognitive påvirkninger.

Teorien om at præferencer indenfor tøjvalg og legetøj udelukkende skulle være noget, som børn socialiseres til, er forkert – det er både kultur og biologi.

Hvor mange køn er der?

Der eksisterer to biologiske køn baseret på kønskromosomerne. Som udgangspunkt svarer den oplevede kønsidentitet til det biologiske køn. Indenfor moderne kønsterminologi kalder man dette for at være ciskønnet.

Transkønnethed beskriver en uoverensstemmelse mellem ens biologiske køn og oplevelsen af kønsidentitet. Man ved ikke hvordan eller hvorfor, denne uoverensstemmelse opstår, men det anslås, at under 1 % procent af verdens befolkning er transkønnede.

At være ciskønnet beskriver således ikke et fænomen, der kan opstilles på linje med 70-100 alternative kønsidentiteter, men derimod udgangspunktet for over 99 % af verdens befolkning.

At promovere et flydende kønsbegreb kan særligt for børn skabe unødig forvirring og frustration. Der er ikke noget problem med to køn, men derimod den transideologiske definition af, hvilken type opførsel, der egner sig for hvilket køn.

Køn og kromosomafvigelser

Kromosomafvigelser, hvor der ikke er et klart X og Y-kromosom, er kromosomfejl og svarer ikke til alternative køn. Det rammer 0,6 % af nyfødte og fører almindeligvis til kromosomsygdomme som væksthæmning, sen udvikling, misdannelser og særlige træk på kønsorganer, hænder, fødder og ansigt.

Det kan være XXY sammensætningen, der også kaldes for Klinefelter syndrom, hvor de ramte drengebørn producerer meget lidt eller ingen sæd og har således vanskeligt ved at reproducere.

Tilskud af testosteron gennem hele livet kan afhjælpe nogle af udfordringerne.

XYY syndrom er en anden kromosomafvigelse, der kun rammer drengebørn. Disse børn bliver gennemsnitlig markant højere og kan opleve adfærdsvanskeligheder i løbet af livet.

XXYY er en endnu mere sjælden sygdom med flere medicinske følgetilstande, der kan føre til psykologiske og udviklingsmæssige vanskeligheder.