Artiklen er sponsoreret.

Nutiden er i høj grad præget af fokusset på den grønne omstilling og bæredygtighed, hvilket også understreger vigtigheden af den grønne fremtid, som værende den eneste mulighed. Internationale organisationer, nationale regeringer og interesseorganisationer arbejder alle sammen i høj grad med netop denne problematik, hvilket ofte har nye lovginger og direktiver til følge. Et af de nyeste skud på stammen er EU-direktivet vedrørende CSRD, der står for ”Corporate Sustainability Reporting Directive”. Nedenfor kan du finde svar på nogle af de mest basale spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med det nye EU-direktiv.

Hvad betyder CSRD-direktivet?

Kort sagt, omhandler dette nye direktiv virksomheders rapportering af bæredygtighed, hvortil målet er at tydeliggøre virksomhedernes egentlige bæredygtig samt fokus på området. Dette vil gøre det nemmere at afkode, hvilket virksomheder, der ikke lever op til de gældende krav i forhold til bæredygtighed for en given virksomhed.

Hvordan ved man, om man selv er omfattet af direktivet?

Dette nye direktiv omfatter et stort antal af virksomheder i EU, hvilket betyder at mange mindre danske virksomheder også vil blive omfattet. Overgangen til dette nye regelsæt vil dog ske i faser, der er baseret på en given virksomheds økonomi og omfang. Det kan dog være svært at finde hoved og hale i, hvornår ens egen virksomhed omfattes, hvis den overhovedet gør det. Det kan derfor være en god ide at søge hjælp til, hvordan man skal forholde sig, og eventuelt omstille, sig til den nye CSRD rapportering. Den første fase af overgangen til den nye type af rapportering, vil finde sted fra d. 1. januar 2024, hvortil processen vil være i gang frem til 2027.

Hvad betyder direktivets rent praktisk?

Overordnet set, omhandler dette direktiv en given virksomheds rapportering af deres evner og mangler indenfor forskellige hovedområder. Dette betyder at de virksomheder, der omfattes af direktivet, skal stille en vis mængde af oplysninger til rådighed for offentligheden indenfor disse givne hovedområder. Disse områder dækker over miljømæssige faktorer, sociale faktorer samt governance, hvortil alle tre områder påvirker virksomhedens bæredygtige omstillingsevne. Da de omfattede virksomheder nu skal føre en meget udførlig bæredygtighedsrapport, vil det kræve et større fokus og bemanding på netop rapporterings- og bæredygtighedsområdet. Hertil kan man med fordel ansætte personale, der har særlige evner indenfor bæredygtighedsområdet, der derigennem kan hjælpe virksomheden med at opnå kravene og dermed få det bedst mulige udbytte af den nye CSRD rapportering.