Selvom der ikke fremover eksisterer et minutkrav til de lokale skoler, er det en bunden opgave at sikre rammerne for en varieret skoledag med mere bevægelse. Det mener Dansk Skoleidræt, der nu opfordrer politikere, kommuner og skoler til at kigge på, hvordan man fortsat sikrer bevægelse i undervisningen.

I regeringens nye folkeskoleudspil er kravet om 45 minutters daglig bevægelse i skolen blevet afskaffet. Men det må ikke betyde, at danske børn og unge får mindre af slagsen. Minutkrav eller ej, så er det vigtigt for elevernes læring og trivsel, at bevægelsen er topprioriteret ude på skolerne. Og der har lokale og nationale politikere og skolen stadig et ansvar for at sikre rammerne, lyder det fra Dansk Skoleidræt.

– Dansk Skoleidræt er en organisation, som er vokset ud af skolen, og vi glæder os over, at den nye frisættelse giver skolerne mere læringsrum. Det giver plads til fokus på kvaliteten af bevægelsen i skolen frem for kvantiteten. Lærerne og skolerne ønsker at bruge bevægelse meningsfuldt som et didaktisk redskab, der skaber en undervisning, der er varieret og giver mulighed for at lære, mens man bevæger sig, siger Finn Kristensen, formand i Dansk Skoleidræt.

Dansk Skoleidræt har tidligere præsenteret sit politiske ståsted, hvor man peger på løsninger uden de 45 minutters lovkrav, men hvor det samtidig sikres, at opgaven stadig bliver løftet af kommuner, skolebestyrelser og skolen i samspil. Den øvelse kræver, at man sætter fokus på opgaven og udformer nogle rammer og principper om, at bevægelse naturligvis skal være en del af den måde, man lærer på lokalt.

Skoler skal udarbejde princip og forankringsplan

Konkret foreslår Dansk Skoleidræt, at bevægelse skal indgå som en fast del af skoledagen på alle folkeskolens klassetrin. Bevægelse skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og understøtte trivsel og læring i skolens fag og obligatoriske emner. Alle skoler skal således arbejde med bevægelse som didaktisk og pædagogisk redskab til at fremme og understøtte elevernes læring, trivsel, motivation og sundhed i en varieret skoledag. Her er en del af opgaven, at man ude på alle skoler udarbejder et princip og en lokal forankringsplan for arbejdet med bevægelse.

– Vi kan se, at bevægelse blandt andet på grund af lovkravet er kommet så meget ind i skolernes bevidsthed, at der er et udgangspunkt at arbejde videre fra. Loven har skabt kimen til en bevægelseskultur, vi skal holde fast i. Den har ikke virket efter hensigten på alle skoler, men det har den dog en hel del steder. Loven har skabt et udgangspunkt for strukturer, kulturer, nye didaktiker og nye indsatser indenfor bevægelse i skolen. Vi er foregangsland på det her område, andre lande efterspørger vores viden og erfaringer. Det skal vi holde fast i, bygge videre på og værne om som samfund, siger Finn Kristensen.

Fakta

• Loven om gennemsnitligt 45 minutters daglig bevægelse for alle elever kom med skolereformen i 2014.
• Dansk Skoleidræt har siden reformen gennemført årlige undersøgelser, hvor skolerne er spurgt til deres opfyldelse af loven. I den seneste undersøgelse ”Bevægelse i Skoledagen 2022” svarer 48 % af landets folkeskoler, at de opfylder lovkravet.